Mizpah

Historie

Vraget ligger sammen med et andet stålvrag ved navn COMMISARIAT, der forliste den 7. december 1878.
Ved det engelske skib MIZPAHS forlis omkom 9 af de 21 ombord-værende, da de søgte at redde sig i land i skibets
redningsbåd.
Redningsarbejdet blev besværlig gjort af, at der på samme sted allerede lå vraget af et andet skib- jernskibet
COMMISARIAT.
Skibets anden-maskinmester omkom senere af kulde og udmattelse, således at der ialt omkom 10 af de 21
besætningsmedlemmer. 3 besætningsmedlemmer blev reddet af Gl. Skagen redningsbåd.
MIZPAH’S”FORLIS (Udskrift af Vendsyssel Tidendende ved Frank Rimmer, Skagen.)
Fra Skagen bringes der i dag med ilpost en livlig og interessant beskrivelse af MIZPAH´s stranding. Denne fandt sted
om aftenen Kl. 8 og skjønt det var mørkt, kunne man se brådsøerne højt over skibet, der stod på tredie revle. Den
store menneskemængde, der var samlet på strandingsstedet enedes om ved et stærkt blus og senere ved et blålys, at
tilkendegive for de skibbrudne, at de var bemærkede og kunne vente hjælp. Senere da raketapparaterne kom til stede,
affyredes en raket i samme øjemed. kl.9√ kunne man allerede se, at skibet kæntrede indover, idet sidelanternen på
læsiden forsvandt.
10 omkome (DNJRV side 143)

Nu hørtes tillige et forfærdeligt nødråb fra skibet, hvilket
senere erfaredes at hidhøre fra, at skibets redningsbåd, der
var bemandet med 9 mand af besætningen, var kæntret og
de 9 mand druknede.
Skibet krængede mere og mere over, og faren voxede med
hvert øjeblik. De på skibet tilbageblevne vedblev at råbe om
hjælp, på en meget uhyggelig måde, så at man med
længsel og for de flestes vedkommende vistnok med frygt
for udfaldet, imødeså redningsbådens ankomst. Den kom
kl.11 der var den mest overhængende livsfare, dels på
grund af den voldsomme sø, dels på grund af, at der tæt
ved vraget står vrag af et jernskib. Den mindste berørelse
med dette, ville betyde forlis for redningsbåden. Ikke
desmindre meldte der sig et stort antal frivillige. Båden gik
ud, men blev så længe borte, at der opstod alvorlig frygt i
land. Søen var umådelig høj på revlerne, det ene øjeblik
hævede den sig som en mørk truende vold, for i det næste
moment, at styrte sig, frådende som et vandfald,
afsendende mægtige søjler af skum, der glimtvis lyste
gennem mørket, som kunne det være nordlys.
Omsider klokken lidt over 2 lød der et råb: “Båden er der”,
og ganske rigtigt, et stykke vestpå ses den ude på anden
revle, hævet af en mægtig sø, som i et nu bærer den på
land. Først nu fik man at vide, at en del af besætningen var
druknet. Båden havde 8 mand i land, og af de
ombordværende 21 mand befandt de 4 sig endnu på vraget.
Skibet var allerede en time efter strandingen brækket midt
over, så at for og agterenden næsten var skilte ad. Om
bådens fart til vraget fortælles, at da man ville føre dræget
ud, opdagede pligthuggeren pludselig noget, der stak op af
vandet, han gjorde alarm, og båden standsede heldigvis 1 a
2 favne fra det omtalte gamle jernvrag. Derefter foregik
redningen efter store vanskeligheder for at komme hen til
skibet.
Efter at Skagens redningsbåd var kommet i land, gik Højens
redningsbåd, der var kommet til strandingsstedet en halv
time senere, ud og fik lykkelig de fire mand med. Desværre
var den ene af dem – anden maskinmester – så forkommen,
at han forinden båden kom hen til skibet, ikke kunne holde
sig fast længere, men blev skyllet overbord. Det lykkedes
vel at få fat i ham med en bådshage, og få ham halet ind i
båden, men skønt han endnu viste enkelte livstegn, da han
kom i land, døde han dog, trods al anvendt møje for at
redde ham.
Den 20. April 1881.

Liv:

Selve dykket:

Beliggenhed/Kørselsanvisning

Dykket

Tekniske data

Karriere