Spring til hovedindholdet
< Alle emner
Print

Spes

Historie

Svensk fregat, bygget på Skeppsholmen ved Stockholm i 1666. Bevæbningen bestod af 48 kanoner, og der var en
besætning på 250 mand. Skibet var ca. 35 meter langt og 10 meter bredt. SPES deltog i flere dansk- svenske søslag
bl.a. slaget ved Øland i juni 1676, slaget i Køge bugt i juli 1677 og slaget i Sose bugt ved Bornholm i 1679, placeret
som 5. skib i 3. eskadre. Under ledelse af kaptajn Jonas Palmquist sejlede det svenske orlogsskib SPES (Håbet) i
november 1697 som eskorte for en flåde af 50-60 svenske og danske handelsskibe. Skønt det ikke var almindeligt, at
orlogsskibe medtog handelsvarer, var SPES lastet med bl.a. fransk brændevin. Under konvojsejladsen fra Frankrig til
Sverige blev SPES opbragt af den engelske flåde i Den Engelske Kanal. Kaptajn Jonas Palmquist blev beskyldt for at
medføre blandt andet vin fra det blokade- ramte Frankrig. Mens skibet blev undersøgt i Plymoth i England blev en del
tinfade og uforarbejdet tin taget om bord. I.flg. sammentælling efter lastpapirer fra Spes var der ialt 450 kg.
tintalerkener og råtin om bord, det svarer til ca. 5% af Sveriges årsimport på forlistids- punktet. Efter frigivelsen blev
kursen rettet mod Skagen på hjemturen til Sverige. Men det skulle blive skæbne- svangert for skibet. Torsdag den 4.
november i 1697 ved middagstid fik skibet Rubjerg Knude i sigte. Det stønnede kraftigt, og kursen blev lagt østnordøst
til klokken otte om aftenen. Der så kaptajnen et fyr øst for skibet. Man ved i dag, at det ikke kunne være
vippefyret, for det blev først tændt klokken 22. Kaptajnen gik ud fra, at han var nord for fyret, da han tog lodskud på
cirka 40 favne. Han rettede derefter kursen i det usigtbare vejr mod syd i Kattegat. Kaptajnen gik ned for at spise, og
mens det skete, blev han varskoet om, at der var land forude. I det samme tog skibet grunden og blev løftet ind mellem revlerne, hvor det strandede. De svenske
officerer påstod, at det var et falsk fyr, der var skyld i forliset.
Det blev afvist fra dansk side, som mente, at
grundstødningen skyldtes, at svenskerne havde navigeret
forkert. Besætningen gjorde flere forsøg på med varpankre
at bringe skibet flot. Til sidst huggede man rigningen
omkuld, men bjærgningsforsøgene mislykkedes. Samme
nat forlyder det, at et engelsk orlogsskib også strandede.
Der d.d. ingen oplysninger om dette engelske fartøj. I følge
svenske museumsfolk er et skib af samme størrelse som
Spes ved navn ØLAND i 1705 strandet på Skagens kyster.
Kaptajnen Psylander på SPES angiver strandings stedet i
forhold til, hvor han ved at ØLAND er forlist. Efter datidens
forhold medførte SPES en kostbar last af vin og tin. Byen
blev delt i to lejre, og der opstod borgerkrigs- lignende
tilstande i Skagen. Borgmester Fedder Hansen allierede sig
med kaptajnen om bjergning af lasten. Borgmesteren var
selv tidligere tolder og mente derfor, at han havde ret til
lasten. Det faldt naturlig nok den fungerende tolder Anders
Poulsen for brystet. Tolderen forsøgte at udføre sit embede
uden held, og efter tre måneders »tovtrækkeri« om de
strandede varer, tilkaldte tolderen soldater fra Fladstrands
fæstning i Frederikshavn. Det fortælles i den forbindelse at
tolderen fik en gang prygl af den svenske kaptajn. Det tog et
par år at udrede sagen ved rettens hjælp. Sagen faldt til ro,
men hvad der blev af lasten vides ikke. Kaptajn Jonas
Palmquist kom hjem til Sverige. Her blev han af kongen
dømt til døden. Ikke fordi han var strandet ved Skagen, men
fordi han havde ladet sig opbringe af englænderne i
kanalen. Kaptajnen blev dog senere benådet, fordi han var
adelsmand og en god søofficer. I 1983 blev vraget
undersøgt af Skawdykkere og Nationalmuseet. I 1994 finder
Skawdykkere 19 tinfade, mærket med Samuel Nocelson,
Gabriel Grunwin (GG godkendt som tinsmed i 1694) og
John Marsh (IM). Årrerings datering synes at bekræfte at
vraget ud for Gl. Skagen er Spes, idet egetræet voksede i
Blekinge området i årene 1400- 1660 (ca. 235 åreringe).
Der kommer nu rigtig gang i undersøgelsen af SPES og der
opmåles og suges flere gange ved vraget med deltagelse af
Nationalmuseets, Bangsbo Museet. Skawdykere gør i
perioden fra 1994 til 1998 flere interressandte fund ved
vraget. Vraget af SPES er et populært dykkermål, og der er
stadig noget at se, selvom der er bjærget meget fra skibet.
Kølen, spanter, jernkanoner og nogle kanonkugler er
tilbage. Kanonkuglerne er totalt rustet sammen. Vraget
ligger med stævnen i retning 300°. Kanonerne der ligger
spredt i vraget, skønnes at være 15-18 pundige. Kanonerne
har kun været last eller ballast, idet kanonerne på kanondækket
blev ført i land og fragtet hjem til Sverige.

Liv:

Selve dykket:

Beliggenhed/Kørselsanvisning

Dykket

Lat – Lon57.72338, 10.49535
Position/GPS Position:
WGS84/ED50:
57°43,403 10°29,721
57°43,390 10°29,715
57°43,52 10°28,82
Dybde:
Niveau:
Tilgængelighed:
Kørselsbeskrivelse:
Bund:
Strøm:

Tekniske data

Vragtype:Fregat
Længde:
Brede:
Dybdegang:
Tonnage:
Motor:
Last:Brændevin, tinfade, kanoner og soldater
Passagerer:
Besætning:

Karriere

Andet Navn:
Værft:
Rederi:Göteborg, Sverige
Kaptajn:Palmquist, Jonas
Tonnage:
Land:
Skæbne:
Forlisdato:4/11-1697
Tilstand:

Video

Galleri

Vejr